Der er så tydeligt, at der er sket en forskel… ”Før og efter”-billeder af en extreme makeover illustrerer meget klart, at der er sket noget. Det kan enten være huset/lejligheden – haven – krop & ansigt, der har undergået den helt store forvandling og nu er flottere, bedre, lettere.. ja, du kan selv lægge flere positive superlativer til. Det er ret utroligt, hvad en gang maling, oprydning, tøj & make-up kan gøre for at pifte lidt op. Det er lidt fascinerende at betragte.., men det der fik mig til at blive ydmyg og taknemmelig var den ”extreme makeover”, jeg oplevede på Solrød Frikirkes teamtur til Honduras. Jeg mødte to unge mænd fra kirken ”Manos extendidos”, (”udstrakte hænder”), der ligger i et problem- & smertefyldt område i hovedstaden Tegucigalpa. Deres historie er utrolig og indgyder håb. Måden den blev præsenteret på, er en kontrast til dens indhold. Jeg sidder og spiser en burger, mens jeg hører den blive fortalt midt i al den anden snak, der foregår omkring mig. Miguel og Gustavo har tilhørt hver deres bande i Tegucigalpa. Det er rivaliserende bander, der ikke skåner hinanden, skulle de komme i klørene på den ”forkerte” bande. De er ”oplært” med kriminalitet, groteske moralkodeks og had. De har lært at sprede frygt og smerte.
I dag arbejder de side om side i den kirke, som mødte dem med det modsatte af det, de havde lært. De mødte Guds glade budskab i Jesus Kristus på en levende måde, da mennesker, som tager troen og kristen levevis alvorlig, rakte ud til dem. Jesu’ ord om nåde, tilgivelse og kærlighed blev virkelig i deres liv. Det er et mirakel – Det er et under, hver gang Jesus berører mennesker med sin Ånd.. Det er et under, hver gang et menneske lader sig berøre af vor himmelske Far. Det er Guds tilstedeværelse midt i blandt os, når mennesker vender sig fra deres eget og søger forsoning med Gud og med hinanden. I dag tjener de Gud sammen og rækker ud til andre unge fra deres gamle miljø, hvilket bestemt ikke er ufarligt. Tænk hvad der kan ske, når vi lader os bevæge af Guds kærlighed til mennesker.
Den, der kommer til tro på Kristus, bliver et nyt menneske. Det gamle liv er forbi, et nyt liv er begyndt. Det er alt sammen en gave fra Gud, der gennem det, Kristus gjorde, har forsonet o smed sig selv og givet os forsoningens tjeneste. Sagt med andre ord: Det var Gud, som gennem Kristus tilbød fred, forsoning og fællesskab mellem sig selv og verden……
2.Korinterbrev 5:17-19

Kommende gudstjenester og begivenheder
Lør- og søndag d. 12.-13. marts er der Young Copenhagen Festival. Kontakt Anette Steinvig på tlf. 4615 2055 for nærmere info.
Søndag d. 20.marts er afslutningen på "Et rigere liv" og temaet er vidnesbyrd. Mai-Brit Tvilling prædiker. Det er også dagen, hvor Solrød Frikirke afholder sit årsmøde.Vær med til at præge dit kirkefællesskab! Vi ser på året 2010-2011. Indberetning i ord og billeder - regnskaber og budgetter vil ligge på hjemmesiden 10 dage før samt på tryk d. 20. marts.
Fredag d. 1.april har vi Spaghettigudstjeneste kl.17.30 – det er ikke en aprilsnar J
Søndag d. 3.april tager vi hul på foråret. Der er gudstjeneste i de smukke omgivelser på Dalsgården med efterfølgende frokost. Tag en frokostret med til deling. Det er også dagen, hvor vi hører fra teamturen til Honduras – "historier & billeder fra Honduras".
