John Wesley (1703-1791) stiftede metodismen som en vækkelse inden for den engelske statskirke. I 1738 efter en periode på tre år som missionær i Georgia i Nordamerika vendte han desillusioneret hjem. Gennem samtaler med især hernhuterpræsten Peter Böhler blev han ledt frem til en levende tro på Jesus Kristus som sin personlige frelser. Indtil da havde han troet, at det var nødvendigt at leve et fromt liv i gudfrygtighed for at blive frelst. Men ved et møde i Aldersgate Street i London i 1738 blev han overbevist om Guds kærlighed til det syndige menneske forud for ethvert forsøg på at gøre Gud tilpas.

Efter nogen tid begyndte John Wesley at prædike for Englands fattige befolkning. I de første år oplevede han mange forfølgelser, men efterhånden blev flere og flere omvendt. I den ene halvdel af året virkede Wesley i London, mens han i sommerhalvåret red England, Wales og Irland tyndt i utrættelig evangeliserende virksomhed. Dette program fortsatte han med indtil få år før sin død.

 

John Wesley var et stort organisatorisk geni og alle metodister blev organiseret i smågrupper. De mødtes engang om ugen til bøn, bibellæsning, sang og indsamling. Mange menneskers liv fik en ny retning og historikere anser den metodistiske vækkelse for at være en væsentlig årsag til, at England ikke blev kastet ud i en blodig revolution som i Frankrig. Senere blev mange smågruppeledere førende skikkelser i arbejderbevægelsen i industrialismens England.

John Wesley gjorde et stort oplysningsarbejde. Mange af hans lægprædikanter var særdeles velbevandrede ikke alene i Bibelen med i samtidens og i den klassiske litteratur på grund af Wesley. Han lod sig inspirere ikke alene af prostestantismens bannerførere, men af både katolsk og især af ortodoks kristendom.

 

Kendetegnende for Wesley var, at frelsen ikke alene gjaldt sjælen, men hele mennesket. I sit liv og i den kirke, som blev frugten af hans indsats er det personlige gudsforhold gået hånd i hånd med en aktiv indsats for de svagest stillede i samfundet.

 

John Wesley ønskede på ingen måde at bryde med den engelske statskirke, som han ønskede at reformere indefra. Men efter hans død udskilte metodisterne sig fra moderkirken og blev et selvstændigt kirkesamfund. Moderkirken var nok heller ikke uinteresseret i at slippe af med de ivrige metodister. Siden har der været mange forsøg på at genforene de to kirker.

 

I forbindelse med den amerikanske løsrivelse fra England tillod John Wesley dog i 1784, at den amerikanske metodisme blev organiseret i det, som i dag er United Methodist Church og som den danske Metodistkirke er udsprunget af og fortsat er en del af.

 

Der er i dag metodistkirker i stort set alle lande. Fælles for dem alle er, at de anerkender John Wesley som deres kirkefar.