Jeg har ikke så meget at give!
Tænker du således nogle gange i forhold til Gud og dine relationer? Så læs denne fortælling.
Jomfru Maria med Jesusbarnet i favnen besluttede at stige ned til Jorden og besøge et kloster. Stolte stillede alle munkene op på en lang række, og hver af dem trådte frem og udtrykte deres ærefrygt over for den hellige Jomfru. Én deklamerede smukke digte, en anden viste sine bibelillustrationer, en tredje nævnte navnet på alle helgenerne. Og så fremdeles, munk efter munk hyldede Jomfru Maria og Jesusbarnet. Den sidste i rækken, den mest ydmyge munk i klosteret, havde aldrig læst den tids lærde tekster. Hans forældre var jævne mennesker, der optrådte i et gammelt cirkus i omegnen, og alt, hvad de have lært ham, var at kaste bolde op i luften og lave nogle kunststykker. Da det blev hans tur, ville de andre munke stoppe hyldesten, fordi den gamle jonglør ikke havde noget som helst vigtigt at sige og kunne skade klostrets ry. Men dybt i sit hjerte følte også han en umådelig trang til at give Jesusbarnet og Jomfru Maria noget af sit. Genert og under sine brødres bebrejdende blikke trak han nogle appelsiner op af lommen og gav sig til at kaste dem op i luften og lave nogle numre, det eneste, han kunne. Først da smilede Jesusbarnet på skødet af den hellige moder og begyndte at klappe i hænderne. Og det var til ham, hun rakte drengen frem og lod ham holde Jesusbarnet et øjeblik. (Paulo Coelho)
Det vigtigste du kan give…… er dig selv!

Kommende arrangementer:
Hver onsdag gospelkoret ”Jacob’s Ladder”
Mødes på Solrød gymnasium kl. 19.00 -21.15.
Spaghettigudstjeneste 14.okt. kl.17.30 – på Solrød gamle skole.
Gå på opdagelse i forskellige fårefolde, rør ved ægte fåreuld og hør om Jesus som den gode hyrde. Efterfølgende står aftensmaden på bordet. Maden koster 20,- kr. per person.
Fællesweekend d. 21.-23.okt. på lejrstedet ”Solborgen”, Hønsinge Lyng ved Vig
Tema for weekenden er ”Fortællinger fra det virkelige liv”. Weekenden rummer afslapning & leg, sang & musik, gudstjeneste samt smukke gåture i den skønne natur ved Odsherred. Se nærmere information på www.solrodfrikirke.dk
Gudstjeneste d. 23.okt. kl. 10.30 på Solborgen, Hønsinge Lyng.
”Når kristne ta’r fejl” – Ekskluderende kristne
Gudstjeneste d. 5.nov. kl.10.30 – Alle Helgen gudstjeneste – på Solrød gamle skole.
Har du husket at tilmelde dig som indsamler til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling søndag d. 13.november? – Se nærmere på www.solrodfrikirke.dk
Guds fred – Guds glæde

Mai-Brit Tvilling
Præst i Solrød Frikirke
Du kan læse mere på www.solrodfrikirke.dk